Start
Turneringsbetingelser
Puljeinddeling og aktuel stilling
Kampprogram 2009
Udskriv kampkort
Slutspilmatcher
Klubkoordinatorer
Links
Bestyrelse
Invitation og tilmelding til årsmødet 2009
Årsmøde referat
Vedtægter
Landsfinale 2009
Tilmelding 2010
Sidste Nyt

Velkommen til Royal-golf.dk - VEST - SENIORER OG VETERANER

Kære golfere                                                        3. december 2009 

Referat fra årsmødet, som blev holdt på Gyttegård lørdag d. 25. oktober, kan nu ses under menuknappen "Årsmøde referat".

Vi gør samtidig opmærksom på at hjemmesiden, med resultater og informationer for 2009, snarest (ca. uge 50) overføres til arkiv under en ny menuknap med titlen "Arkiv". 

Opsætning af hjemmesiden for sæsonen 2010 vil blive påbegyndt straks i det nye år. Vi anmoder derfor klubkoordinatorer og holdkaptajner om at registrere sig igen på samme måde som i 2009. Vi arbejder på at denne registrerings process kan gøres automatisk fra sæsonen 2011 for klubkoordinatorer. 

Turneringsledelsen.

 

Kære golfere                                                                                          27.september 2009 

Landsfinalerne blev afviklet i Gyttegård den 26. september, og resultaterne kan ses under menupunktet "Landsfinale".

Vi ønsker vinderne et stort tillykke.

Sæsonen 2009 er hermed slut, men vi glæder os allerede til et gensyn i 2010. Tilmelding af hold til 2010 kan allerede nu foretages via tilmeldingsskema på hjemmesiden under menupunktet "Tilmelding 2010".

TURNERINGSLEDELSEN

Vinder i Senior A - Simons

Runnerup i Senior A - Århus Ådal

Vinder i Veteran A - Køge

Runnerup i Veteran A - Viborg

Vinder i Senior B - Odense Eventyr

Runnerup i Senior B - Køge

Vinder i Veteran B - Viborg

Runnerup i Veteran B - Furresø

Vinder i Veteran C - Furresø

Runnerup i Veteran C - Odense

 

Kære golfere                                                                                            20.september 2009 

Så er vinderne i regionsfinalerne fundet og kampprogrammet er opdateret med starttider, samt de hold der går videre til Landsfinalen i Gyttegård lørdag d. 26. september.

TURNERINGSLEDELSEN

Vinder i Senior A - Århus Ådal

Runner Up i Senior A - Nordvestjysk

Vinder i Veteran A - Viborg

Runner Up i Veteran A - Fredericia

Vinder i Senior B - Odense Eventyr

Runner Up i Senior B - Randers

Vinder i Veteran B - Viborg

Runner Up i Veteran B - Svendborg

Vinder i Senior C - Lillebælt

Runner Up i Senior C - Viborg

Vinder Veteran C - Odense

Runner Up Veteran C - Struer

 

 

Kære golfere                                                                                            1.februar  2009 

  • Alle deltagende klubber skal have én klubkoordinator, som står for kontakten mellem holdene og Turneringsledelsen. Klubkoordinatoren er ansvarlig for at klubbens deltagende hold får de relevante oplysninger.
  • Alle klubkoordinatorer bedes snarest oprette sig som nye brugere via menuknap"Administration". Husk at scrolle til jeres egen klub. Det er en god ide, at vælge et pasord, som du kan huske!
  • Vedr. valg af spilledage i den fastlagte uge: kan klubberne ikke indbyrdes blive enige om en spilledag, spilles der fredage kl. 14, Veteraner eller kl. 16, Seniorer.

TURNERINGSLEDELSEN

Velkommen til en ny spændende sæson i holdturneringen for Seniorer og Veteraner.

Turneringsledelsen kan igen glæde sig over en stor tilslutning til turneringen, hvor der til de 3 seniorrækker (A,B,C) og 3 veteranrækker (A,B,C) er tilmeldt 205 hold til turneringen i 2009.

I 2008 var der tilmeldt 202 hold, men man må så tænke på, at der her i 2009 er rykket 4 hold mere op fra Senior A til DGU´s  2. division for Seniorer, end det har været tilfældet tidligere, og så har DGU jo i år oprettet en helt ny 1. division for Veteraner, hvor der er rykket 4 hold op fra Veteran A.

Så reelt er der tale om en relativ fremgang på 11 hold til Senior-, og Veteranholdene i 2009 i forhold til 2008. I alt skal der spilles 606 kampe.

For at afviklingen af turnering ikke skulle blive alt for sårbar fremover med kun 3 medlemmer i turneringsledelsen, er denne også udvidet fra 3 personer til 5 personer i 2009, idet Knud Højgaard, Vejle Golf Club og Jørgen Troels Fabian, Svendborg Golf Klub blev indvalgt i turneringsledelsen på årsmødet den 29. november 2008 i Gyttegaard Golf Klub.

 

Turneringsåret 2009 er samtidig året, hvor vi sadler om, og begynder at anvende en ny hjemmeside som Royal Unibrew har udviklet, og som Region Sjælland har haft gode erfaringer med gennem de sidste 3 år.

Klubberne skal her udpege en klubkoordinator, der får overdraget klubbens ansvar i forhold til holdturneringen med hensyn til bl.a. matchernes afvikling og resultatindberetning i samarbejde med klubbernes holdkaptajner for de enkelte hold.

Det er her meningen, at hjemmeklubberne selv indberetter matchresultaterne direkte på turneringens hjemmeside indenfor de 5 dages frist, der er i henhold til turneringsbestemmelserne efter matchens afvikling.

Det er derfor vigtigt, at tidspunktet for holdmatchens afvikling fremgår af hjemmesiden.

På årsmødet blev det vedtaget, at turneringsledelsen lægger matchprogrammet ind på hjemmesiden, hvor man kun angiver i hvilken uge holdmatchen afvikles, hvorefter hjemmeholdene aftaler med udeholdet, hvilken dag og klokkeslæt i ugen holdmatchen skal afvikles, og indberetter dette på hjemmesiden senest den 1. april 2009.

På årsmødet lovede turneringsledelsen i øvrigt, at man selvfølgelig ville være fleksible, såfremt der i sidste øjeblik viste sig en forhindring for at gennemføre matchen på den valgte dato.

I sådan et tilfælde aftales ændringen med turneringsledelsen, der så vil sørge for ændringen på hjemmesiden.

Turneringsledelsen regner med, at dette vil føre til et godt og smidigt forløb af holdturneringen, og vi ønsker alle spillerne en rigtig god golfsæson med spændende matcher og godt socialt samvær.

 

John Schiøler Andersen

Formand for holdturneringen